Til forsiden
  

Et godt sted for børn og unge

14-03-2017
Tema:
At blive set
En morgenstund i vinterferien går Adam rundt og venter på at alle er klar og vi kan lave noget sammen.
Han går rundt i køkkenet og imens jeg lavede morgenmad kommer han tættere og tættere på, så vi kan få en lille snak.

Da jeg sætter mig ved bordet følger han straks efter, jeg tilbyder ham en stol så han kan sidde med ved bordet, men nej tak. Han bliver stående mens jeg skriver i kardex.

Dernæst skal jeg rede hans seng jeg siger til ham ”kom lige med og hjælp”, han går med, men så får han et grineflip og dansede rundt om sig selv. Så det er ikke meget han får hjulpet til med at redde sengen ;) men vi har det sjovt.

Det ville være dejligt hvis han lige kunne sige hvad han tænkte i det øjeblik, men det kan han ikke, så jeg må tolke, ud fra hvordan jeg oplever ham, b.la. ud fra mit kendskab til ham, hans kropssprog, og væremåde. Jeg oplever at vi havde en god stund sammen, han blev set og hørt og vi havde et fællesskab.





14-03-2017
Tema:
Faldskærmsleg blev et hit
Omar som er 5 år har længe haft svært ved at deltage i nogle af de sociale aktiviteter, specielt dem hvor alle sidder på deres stole.
Når han bliver hentet på værelses og får fortalt at der er aktivitet i stuen, følger han med, får sin stol at mærke og får af vide at hans plads er der. Hver gang han har mærkede stolen har hans reaktion været, at vendte sig og gået mod sit værelse.

En dag da vi leger faldskærmsleg og alle sidder i en rundkreds, undlader jeg at tage hans stol derhen. Jeg hentede Omar på værelset og sammen går vi hen til rundkredsen.
Jeg sætter mig på min stol, holdt ham i hånden og fortæller, at det her vores plads og giver ham et håndtag fra faldskærmen. Han deltager for første gang sammen med mig til aktiviteten er slut.

Han var med til at lave blæsevejr med faldskærmen, fik hoppet og danset og nynnet med på nogle af de sange vi sang. Under aktiviteten har han skiftevis stående selv og indimellem har han lige skulle op og sidde lidt på mit skød.





13-03-2017
Tema:
Dialog
Det er vinterferie og vi er på tur til Hillerød.

Da vi kommer til gågaden kommer der en kvinde gående imod os med en lille hund. Pia kigger på hunden og peger, mens hun udbryder ”hund”.

Kvinden går i dialog med Pia om hunden og spørger om Pia har lyst til klappe hunden. Pia svarer ”nej” og går smilende videre.





13-03-2017
Tema:
Genkendelighed ved morgenrutinen
Maiken er blevet hjulpet i tøjet og skal til at have morgenmad.
Hun kommer og tager mig i hånden og fører mig hen til køkkenskabet, åbner skabet og peger. Jeg siger til hende, at hun kan tage det hun gerne vil have.

Maiken tager rosinbøtten og giver til mig, hvorefter hun går hen og sætter sig på sin plads og er klar til at få morgenmad.





13-03-2017
Tema:
Gensynsglæde
Efter nogle fridage kommer jeg tilbage til en morgenarbejdstid i Camillehusene.

Ursula kommer i stuen, får øje på mig og henvender sig direkte til mig for at få hjælp. Det er tydelig for mig at hun er glad for at se mig, og vi vælger at lave om på arbejdsfordelingen for, at kunne i mødekomme hendes ønske om at vi er sammen denne morgen.

Jeg får lov til at hjælpe hende med morgenrutinen, også med ting som ofte er problematisk for hende, fordi det indebærer tæt kontakt, som hun kan have det svært med.





13-03-2017
Tema:
Shop-amok i storcenter
Vi, tre unge og tre medarbejdere, skal i vinterferien på shoppetur i et storcenter. Vi bliver kørt i bus lige til indgangen.
Vi aftaler at vi går rundt i små grupper for senere at mødtes og spise frokost sammen.

Lars og jeg sætter kursen mod en stort svensk tøjbutik. Vi går rundt i butikken for at tage bestik af hvad vi skal købe. Vi handler meget og mange ting, men da vi mødes med de andre i stueetagen til frokost er vi ikke færdige med at handle og aftaler, at fortsætter med indkøb og udskyde frokosten en lille smule.

Vi går i legetøjsbutikken, mens de andre shopper videre i tøjforretningerne.
Endelig færdige, går vi mod det aftalte mødested for at spise frokost. En dejlig frokost blev indtaget og vi tager glade, mætte og fattig hjem…..





13-03-2017
Tema:
At deltage og blive inddraget i eget liv
En medarbejder deltager i en ortopædisk undersøgelse på en af drengenes skole. Drengen er selvfølgelig med og der er både lærer, pædagoger og fysioterapeuter med.

De snakker om at det kunne være en god idé for ham, at gennemgå en operation for, at han kan få bedre bevægelsesmulighed og med tiden kunne komme til at strække ud i sine ben.

De aftaler at der indkaldes til en samtale på hospitalet med ortopæden, hvor drengens kontaktpædagog skal deltage.
Da brevet med indkaldelsen kommer, er der skrevet at drengen ikke behøver at deltage, da det handler om afklaring om hvad operationen går ud på og hvad den skal gøre godt for på sigt.

Kontaktpædagogen beslutter dog at selvfølgelig skal drengen da med, da det jo er ham det handler om. Det kan godt være at han ikke forstår den fulde betydning af hvad der skal ske, men han skal have muligheden for at være med i forløbet fra start til slut.
Drengen har ikke et verbalt sprog, men kan tydeligt vise ved smil eller lukkede øjne om han lytter med eller ej.

Under samtale lægger både ortopæden og kontaktpersonen mærke til at drengen først sidder helt stille med åbne øjne og lytter. Da kontaktpersonen spørger drenge om han lytter med, smiler han stort og begyndte at lave bevægelser fra side til side. Små grin følger og han sidder sådan resten af samtalen.

Da vi siger farvel til ortopæden siger han, at det var godt at drengen var med. Han kunne tydeligt se at det var en god oplevelse for ham og han bemærkede, at kontaktpædagogen inddrog ham i samtalen ved, at henvende sig til drengen når der blev talt om ham.





13-03-2017
Tema:
Relevante og forpligtende fællesskaber
I Camillehusene har vi en social aktivitet, hver dag, alle ugens dage. Det har vi for at børnene og de unge oplever, at være med i relevante og forpligtende fællesskaber, hvor der er plads til alle og hvor vi skaber muligheder for at alle kan være med på hver deres måde, ud fra hver deres forskellige kognitive, sociale, psykiske og fysiske udfordringer.

Vi har beskrevet, hvordan et sådan forløb skal være - før, under, efter , så det bliver gjort ens hver gang.
Vi tager højde for børnenes og de unges udfordringer i forhold til at være i sociale fællesskaber. Nogle er med uden at sidde direkte i den sociale aktivitet, men lidt derfra, men dog i samme rum.

Vi er tydelige med at forberede børnene og de unge til aktiviteterne med deres forskellige kommunikationsformer. Det sker b.la. med verbal kommunikation, konkreter og tegn til tale.
Vi starter altid vores aktiviteter med at fortælle hvem der er tilstede, hvilken dag det er og hvilken aktivitet vi skal have. Aktiviteten følger altid samme ugedag, tirsdag er det bål, onsdag er det sang og musik og torsdag er det dans osv.

Denne onsdag gør vi klar til sang og musik. Stiller møblerne korrekt og sørger for at der er en plads til alle. Alle har en fast plads, da vi mener at genkendelighed og forudsigelighed har stor betydning for børnene og de unge, da det b.la. er med til giver overskud til, at kunne koncentrere sig om at deltage i aktiviteten.
Flere af børnene og de unge sætter sig på deres plads i sofaen og lænestolen andre følges i deres kørestol til deres plads af en medarbejder. Alle er klar og ved hvad der skal ske.

Medarbejderne har på forhånd aftalt hvem der er tovholder i den sociale aktivitet denne dag. Tovholderen søger for at sanghæfter og musik-instrumenter er klar og, at alle har deres konkret for sang og musik (en rasle).
Tovholderen siger ”velkommen til sang og musik”, hvorefter vi i urets retning fortæller hvem der er tilstede. Alle børn og unge har et tegn for deres navn. Disse tegn bliver tydeligt lavet for og med barnet eller den unge hver gang et navne nævnes.

Nogle børn og unge har dage hvor de er længe i skole og kan derfor ikke deltage i de sociale aktiviteter på disse dage. Dem nævner vi også, da vi mener at det er en del af at være i et fællesskab, at fortælle hvorfor nogen ikke er her.

Da medarbejderen i dag spørger hvem, der ikke er her i dag, kommer der, efter et lille stykke tid, svar fra én af pigerne, Natasja. Hun siger højt og tydeligt ”Mads”.

Medarbejderne siger "Hvor er det flot at du fortæller os det" og "Det er nemlig rigtigt Mads er i skole".
Dette er første gang Natasja siger hans navn selvom hun har været med til denne aktivitet mange gange før.

For at vende tilbage til hvorfor og hvordan vi har sociale aktiviteter, mener vi at det er med til at give små succeser i hverdagen og at det kan tage tid at tilegne sig færdigheder.
Vi mener det er vigtigt, at vi ser potentialer i børnene og de unge og ikke lader os bremse af, at det tager tid. Vi ser udviklingsmulighederne og ikke begrænsningerne.





09-03-2017
Tema:
At tro på det
Tilde har i en længere periode haft det svært, og de kreative og mere fantasifulde samtaler, har der ikke været mange af, da disse har været for krævende for hende.

Det er torsdag. Vi er nede og danse i multirummet og Tilde har lånt en af de dukker som sidder, i sofaen, i administrationen.
Tilde finder tryghed i danseaktiviteten ved, at få lov til at låne en af dukkerne.

Tilde vil ikke aflevere dukken tilbage efter at dansen er slut, hun er ikke helt klar til at slippe den endnu. Jeg følger hende ned på sit værelse, hvor hun sætter sig i sengen og holder dukken i favnen.

Jeg kigger hende i øjnene og prøver mig forsigtigt frem ”Er det en lille baby du har dér?” siger jeg og peger på dukken. Tilde kigger ned på dukken.

Så siger jeg ”Sådan en lille sød baby skal man passe rigtig godt på.” Tilde kigger roligt skiftevis på mig og på dukken og jeg kan se, at der sker noget med hendes ansigtsudtryk.

Jeg spørger ”Er du babyens mor?” Tilde virker lidt eftertænksom. Så nikker hun roligt og holder øjnene på dukken.

”Man skal huske at kysse og ae babyer” siger jeg. Tilde sidder stille med dukken i favnen, jeg kan se at hun kigger den i øjnene. Pludselig begynder hun at ae dukken på kinden, i lang tid. Hun slutter af med at kysse den på panden.

Jeg stod der på Tildes værelse og var både helt rørt og mundlam. Den leg med dukker, hvor hun viser at hun kan handle på det jeg opfordre hende til at gøre, har jeg aldrig set før.

Det er vigtigt at tro på, at man skal gribe øjeblikket, tro på sig selv, den anden og på relationen -og ikke tøve med at prøve, da der kan ligge oplevelser der viser både overskud og overraskende kompetencer.





09-03-2017
Tema:
Aha-oplevelse
Jeg er ude at gå tur sammen med, Lotte og Hans som er to unge mennesker der bor i huset hvor jeg arbejder. Det er lidt gråvejr, vinteren er på vej og vi går og synger. Vi er på vej hjem til Camillehusene.

Da vi er næsten hjemme igen afbryder Lotte vores sang. Jeg kan fornemme, at hendes blik og koncentration rettes mod parkeringspladsen på Bank-Mikkelsens Vej. Lotte begynder at pege og gentager: ”far, far, far”, men der er ingen mennesker, kun biler.
Jeg er ikke helt med på, hvorfor hun snakker om far, men jeg møder hendes initiativ og snakker om familien med hende.
Vi går i gennem lågen ved Camillehusene og aftenen fortsætter som den plejer hjemme i huset.

I weekenden bliver Lotte hentet af sin far. Hun tager af sted i strålende humør. Hun er vist glad for at se sin far igen. Fra køkkenvinduet ser jeg dem sætte sig ind i deres bil – og lige der slår det mig: de var sørme på vej ind i den samme slags bil, som Lotte pegede på under gåturen på Bank-Mikkelsens Vej.

Jeg fik lidt af en aha-oplevelse, da jeg stod der i køkkenet og sikrede mig, at de kom godt af sted. Det fik mig til at tænke på, hvor stor og farverig livs –og oplevelsesverden samtlige børn og unge har. En verden som vi ikke nødvendigvis kender til eller kan forstå i første omgang. Børnene og de unge kan heller ikke altid formidle denne verden til os.

Jeg blev så glad den dag, da det gik op for mig, at Lotte havde inviteret mig ind i hendes oplevelsesverden og ville dele det med mig.





09-03-2017
Tema:
Særligt heldigt nærvær
Pelle tuller lidt rundt i huset. Jeg siger hej og går til det rum hvor jeg skal arbejde og lukker døren lidt på klem.

Kort tid efter skubbes døren forsigtigt op og Pelle kommer ind,han går stille hen imod mig. Vi siger ikker noget, sproget er ligesom bare imellem os.

Jeg løfter Pelle op på mit skød. Jeg ved, at jeg skal være opmærksom og prøve mig forsigtig frem, for jeg ved at det ikke er let for ham, at fortælle, at nu er han parat til en krammer.

Da Pelle sidder godt på mine ben med sin ryg mod min mave tager jeg mine arme omkring ham, krammer ham og nusser med min næse i hans nakke. Han griner lidt, sekunderne går og vupti, så vil han ned på gulvet igen.
Pelle forlader rummet og går videre til det han nu vil.

Jeg ser på min kollega og vi smiler bare til hinanden. Vi kender begge to drengen rigtigt godt, og med et smil til hinanden glæder vi os over et lille minuts dejlige stund. Sådan er det nemlig at være pædagog!





09-03-2017
Tema:
Forpligtigelse
Jeg kigger ud af vinduet og ser Clara spadsere forbi. Oj tænker jeg, det er da første gang jeg har set hende bevæge sig så langt væk fra huset, hvor hun bor.
Jeg glæder mig over, at hun er så tryg og nysgerrig, at hun vover sig lidt væk.

Jeg ved hvordan det er, hvis man som personale ikke hele tiden ved hvor et barn er, så jeg skynder mig at ringe til huset og fortæller, at jeg har set Clara gå forbi. På en måde synes jeg, at jeg gør noget lidt forkert i forhold til Clara, måske ønsker hun ikke, at alle skal vide hvor hun er lige nu. Men det er jo sådan, at jeg, ud fra vores sikkerhedsregler skal gøre opmærksom på, når der er noget der er anderledes end det plejer.





27-01-2016
Tema:
Et godnatkram mere
Der er stille i huset, børnene er lagt til ro. Jeg høre pludselig en lyd komme fra Gerdas værelse, det er ikke en lyd jeg har oplevet før på denne tid af aften.

Jeg går ind til Gerda og siger med tegn til tale, at jeg kan høre hun kalder. Gerda svare tydeligt ”Ja”. Jeg spørger hende om der er noget galt. Gerda ryster nej på hovedet og siger mit navn med tegn til tale. Jeg fortæller Gerda, at hun skal sove, for klokken er mange.

Gerda rækker armene ud imod mig. Jeg spørger hende om det er fordi hun vil have et godnat kram mere, Gerda tager fat i mig og krammer mig. Jeg krammer Gerda og kysser hende på kinden og siger tak for i dag og vi ses i morgen.

Lidt efter falder Gerda i søvn.





27-01-2016
Tema:
Hallo, jeg vil gerne snakke med dig!
Jeg sidder ved spisebordet med Grete og Lars. Vi skal snart have eftermiddags mad. Grete sidder over for mig med sin Rolltalk og hører musik. Lars sidder ved siden af mig og venter.

Lars får pludselig besøg af sin familie, far, mor og tre mindre søskende.
Grete begynder, at sidde og pege på Lars mor. Hun laver lyde og benytter sine kompetencer inde for tegn til tale, i form af tegn for mor, Lars og besøg. Da Grete ikke får den opmærksomhed hun søger fra Lars´ mor, benytter hun sin Rolltalk, hvor hun marker på sit felt som siger familie flere gange og peger mod Lars mor.

Jeg observere Grete og er afventende på hvornår Grete viser tegn på hun har brug for hjælp og støtte til den ønskede kommunikation som hun prøver at skabe til Lars mor.

Jeg beder Grete om hendes opmærksomhed og benytter tegn til tale, i mit spørgsmål til Grete: ”Vil du gerne tale med Lars´ mor?” Grete svare kort og præcis ”Ja” ved brug af tegn til tale.

Jeg hjælper Grete med, at tydeliggøre hendes forespørgsel på en samtale med Lars mor. Lars mor har ikke forstået Grete, hvilket hun ikke har haft mulighed for, da Lars mor snakker engelsk og ikke besidder kompetencer inden for tegn til tale.

Lars mor tager imod Gretes invitation med hjælp og støtte og sættet sig ved siden af Grete og ser interesseret med på Gretes Rolltalk.

Da Grete og Lars´ mor har en sprogbarrierer, påtager jeg mig den opgave i deres samtale, at hjælpe og guide dem til en fælles forståelse, så de får en god samtale.

Grete fortæller som sin familie, viser billeder af sin far, mor, lille søster og lillebror. Fortæller hvad de hedder og viser billeder af deres hus. Lars mor er meget interesseret og deres dynamik er god.
Efter ca. 5 min afbryder Grete samtalen ved, at gå ind på sin Rolltalk og høre sange.

Jeg vurderer, at Grete er færdig med samtalen og siger tak på hendes vegne til Lars´ mor. For at Lars´ mor ikke skal føle sig utilpas i pludselig, at blive afvist af Grete, støtter jeg Lars´ mor ved, at afrunde samtalen ved at siger: ”Dejligt, at du havde lyst til at snakke”





27-01-2016
Tema:
Nye mål
Tove er en teenagepige, som vi oplever, har det svært om morgenen. Tit når hun ikke, at blive klar til at skolebussen kører. I en længere periode har vi prøvet forskellige metoder for at hjælpe hende, men har alligevel oplevet mange konfliktfyldte morgener.

Vi indså til sidst, at målet med at nå skolebussen satte unødvendig pres på Tove. Vi aftalte, at målet i stedet er at følge de pædagogiske beskrivelser for morgenen og, at Tove komme i skole når hun er klar.

I dag var Tove ikke parat til at blive hjulpet med morgentoilet før morgenmaden, men spiste morgenmad i nattøj. Hun rejser sig fra bordet, går hen til køleskabet og åbner det. Jeg siger, uden at tænke nærmere over det, at hun lige skal vaske hænderne før hun tager noget i køleskabet. Da jeg har sagt det, tænker jeg med det samme, at hun kunne opfatte dette som et krav hun kunne reagerer negativ på.
Men – roligt lukker Tove køleskabet igen, går over til vasken, skyller fingrene og tager bagefter osten ud af køleskabet.

Jeg bliver positiv overrasket af det overskud, Tove udviser i situationen. Morgenen fortsætter i en god stemning, Tove når ikke skolebussen men bliver kørt af os og kommer glad af sted.

Jeg tænker, at det, at vi har opgivet som mål for morgenen, at Tove skal nå skolebussen, har gjort, at hun har fået så meget ro, at hun mestrer at komme af sted til skolen.





27-01-2016
Tema:
Dag –Døgn –Uge- rytme
Luna har som fast punkt i hendes Dag –Døgn –Uge- rytme, at hun efter hjemkomsten fra skolen skal ud og gå tur i nærområdet.

En dag er jeg, på det tidspunkt, optaget af andet arbejde, sammen med nogle kollegaer. Luna afbryder os i det flere gange for, at gøre opmærksom på, at det er nu hun skal på gåtur.

Kollegaerne minder mig om, at der er en Dag –Døgn –Uge-rytme, for Luna, der skal overholdes. Undskyldende, over for Luna, afbryder vi det vi er i gang med og jeg går på tur med en glad Luna.

Bagefter tænker jeg over, at vores metode med Dag –Døgn –Uge- rytme ikke er et arbejdsredskab for, at opretholde en struktur for sin egen skyld, men at det først og fremmest giver tryghed og forudsigelighed for de børn og unge der bor her i Camillehusene.

Jeg tænker også over hvor meget Luna har udviklet sig fra, at følge sin Dag –Døgn –Uge- rytme, opfordret af en voksen, til nu at have en forventning om -og selv gøre krav på, at den bliver overholdt.





27-01-2016
Tema:

Jeg har haft den fornøjelse, at været med på ”Bakketur” 4 år i træk, hver gang med en tur i hestevogn.

Den unge mand som jeg har været sammen på ”Bakketuren” har haft lidt svært ved, at sidde stille de 3 foregående år. Denne gang beslutter jeg mig for, at hvis han viser det mindste tegn på ikke at ville kører mere stå vi af og går i stedet en tur gennem skoven.

Den beslutning gør mig helt rolig…. Og ligeledes den unge mand, så vi har den bedste tur nogen sinde. Min ro og afklarethed må have smittet af.

Jeg tænker det godt kan betale sig, at være lidt vedholdende, at gentagelser kan gavne. Det er vigtigt for vores børn og unge at de forstår hvad der skal ske og hvilke forventninger der er til dem.

Det første år havde han måske aldrig set en hest før? Jeg mener ikke man nødvendigvis skal stoppe en aktivitet fordi den ”slår fejl” første gang, man skal bare overveje hvad og hvorfor vi tilbyder aktiviteterne og se hvad børnene de unge siger til det.





27-01-2016
Tema:
Tværfagligt samarbejde med familie og skole.
Jeg er lige startet som medarbejder i hus 7, men på trods af mine 13 år i camillehusene, er der heldigvis stadig nye udfordringer der står klar.

Jeg er blevet kontaktpædagog for en dreng, som kan mange ting, men jeg tror han kan mere end han umiddelbart giver udtryk for.

Han deltager i enkelte aktiviteter kortvarigt, er med ved måltider, men sidder helst for sig selv i haven og iagttager livet i cammillehusene på afstand.

Drengens skole indkalder, lærer, pædagoger, fysioterapeut, ledelse, familien og mig til møde.

Jeg går forventningsfuld og åben til møde med alle mine nye samarbejdspartnere -og bliver heldigvis ikke skuffet.
Mødet er velorganiseret, alle kommer til orde, der er mange gode forslag og ønsker om, at tilbyde denne dreng
nye udfordringer samt i fællesskab få en forståelse for og indsigt i hvilke interesser han har, hvad han kan og hvilke muligheder der er, så vi sammen kan hjælpe ham videre i livet.

Jeg går fra mødet med god energi klar til, at arbejde med nye socialfaglige indsatser for, at skabe en hverdag fuld af oplevelser og mening for denne dreng.





27-01-2016
Tema:
”Styr på sine ting”
Det er tirsdag aften og vi har lige spist aftensmad. Kasper vil gerne se en film på sit værelse. Vi går sammen ind på værelset og finder hans Dvd’er frem, så han kan vælge hvilken en det skal være. Forinden har han sagt ”hurra” mange gange og ”Ba”, som betyder Bamse. Jeg tolker han gerne vil se Dvd’en med Bamses fødselsdag. Da vi bladre i hans samling af Dvd’er, kan jeg ikke se den og siger til Kasper at den ikke er der måske er den i stykker. Han peger, flere gange, op på hylden, hvor vi tog Dvd’erne fra. Jeg siger til ham, at den ikke er der, så vi må finde en anden film. Kasper finder en anden film og sætter sig til at se den.

Da jeg senere lægger Dvd’erne på plads på hylden, opdager jeg at der ligger en film deroppe og det er Dvd’en med ”Bamses fødselsdag”.

Jeg gav undskyldte selvfølgelig straks min manglende opmærksomhed og forståelse til Kasper

Dette gav mig en opmærksomhed på mig selv og min kommunikation med Kasper. Han har styr på sine ting og han ved hvor de er. Kasper var insisterende på at den lå på hylden, hvilket jeg ikke så.

Denne fortælling er om, hvor vigtigt det er, at respekterer og forstår Kaspers vedholdenhed, når han skal vælge.
Det er også dejligt at blive udfordret og få ny viden og indsigt om hans kompetencer og derigennem kunne videreudvikle og styrke Kaspers selvbestemmelse.





27-01-2016
Tema:
Musik valg
Julie er en pige på 11 år, der holder meget af at høre musik især Cd'er på sin CD-afspiller. Julie er næsten blind og har et meget begrænset ordforråd.

Julie er på sit værelse og jeg fortæller hende, at nu sætter jeg en CD på, spørger om det er den hun vil høre. Til det Svarer hun nej. Jeg finder en ny og den siger hun ja til og virker meget tilfreds.
Da hun er kommet nogle numre ind i Cd'en, hører jeg en meget tydelig utilfredshed hos hende.
Jeg spørger hende om der er noget galt? Om det er fordi hun vil høre et andet musikmummer. Og til det svarer hun ja og lyser helt op i sit ansigt og kropssprog.

Det er første gang, jeg oplever og forstår, at det er enkeltnumre på hendes Cd'er, hun gerne vil spørges om.
En dejlig oplevelse sammen med Julie, som jeg vil dele med mine kollegaer, så de også kan bruge denne nye viden, når de er sammen med Julie.





26-01-2016
Tema:
MEDARBEJDER SOM DRIVKRAFT
I denne fortælling vil jeg fortælle om hvordan jeg som socialpædagog på bedst mulig måde indgår i et tværfagligt samarbejde med barnets skole og med speciallæger.

Jeg vil tage udgangspunkt i to konkrete oplevelser jeg har haft i den seneste tid.

Den første oplevelse handler om samarbejde med Niels’ skole, repræsenteret ved lærer, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og synskonsulent.

Jeg tager tirsdag morgen til møde på skolen, hvor jeg var indkaldt til det årlige skolemøde. Jeg havde på forhånd modtaget et oplæg og forberedt mig grundigt ud fra det. Jeg tænker at det er en meget god beskrivelse af Niels og har ikke på forhånd nogen undren, men tænker at vi arbejder i samme retning for og med Niels.

Da jeg sidder til mødet går det op for mig at samtlige til mødet har 2 punkter, der omhandler Niels’ indtagelse af mad og drikke. Jeg lytter til deres argumenter i forhold til at de mener at Niels har svært ved at spise rugbrød med blødt pålæg og ligeledes svært ved at drikke væske uden fortykningsmiddel. Det bliver jeg forundret over, da det ikke er den oplevelse jeg har af Niels’ måltider, hvilket jeg også giver udtryk for på mødet. Vi aftaler på mødet, at Niels’ madpakke er blendet mad og at de kan vælge at tilsætte hans væske, fortykning.

Jeg tager tilbage til Camillehusene og iværksætter en tydeligere registrering af hvordan Niels klarer sine måltider uden at vi i Camillehusene ændre på Niels’ måltider. Vi registrerede i skemaer hans måltider og herefter kunne vi konstatere at Niels spiser og drikker uden problemer. Jeg har også, på Niels’ vegne, konsulteret hans læge, som fortæller at Niels ikke udfra hendes vurdering kan have fejlsynkninger, da det ville have forårsaget lungeinfektioner.


Den anden fortælling har udgangspunkt i mødet med Niels’ speciellæger på hospitalet.
Niels har en fastlagt tid til røntgen og herefter en samtale med en læge. Min arbejdstid er blevet tilrettelagt, så jeg kan tage med til undersøgelsen.

Jeg havde fortalt Niels om hvad han skulle og at jeg vil være med hele dagen. Jeg fornemmede at Niels var tryg og at vi havde en god relation. Vi kommer til tiden men finder hurtigt ud af, at der er forsinkelser, så vi satte os og ventede med alle de andre. Der er en baby som begynder at græde. Niels løfter sit hovede og lytter. Lidt efter siger han nogle af sine glade pludre lyde. Jeg siger højt ud i venteværelset: ”Nå du hørte lige den lille baby var ked af det” Niels smiler et skævt smil. Babyen er holdt op med at græde og forældrene sidder nu og smiler.

20 minutter senere kommer vi ind til røntgenlokalet hvor Niels får et epileptisk anfald der resulterede i, at han må have skifte sin ble inden undersøgelsen kan komme i gang.

Bagefter skulle vi videre til samtale med lægen udfra røntgenbillederne. Da vi kom til den afdeling fik vi at vide, at der var halvanden times ventetid. Jeg fortæller, at det for lang ventetid og "lægger lidt ekstra på" i forhold til hvor svært det ville være for Niels og hans fortsatte program for dagen. Jeg ser at Niels smiler sit skæve smil og tænker at han fornemmer, at jeg tager varer på ham og at vi nok skal komme igennem forløbet.

Det resulterede i at vi kom ind til samtale efter kun 20 minutters ventetid. Jeg har en god dialog med lægen, hvor vi udveksler erfaringer og vores kendskab til Niels ud fra hvert vores fagområde.

I forbindelse med begge fortællinger deler jeg oplevelsen med mine kollegaer og sammen med dem kan jeg reflektere over min indsats.
Min egen reflektion og den jeg har haft med mine kollegaer har taget udgangspunkt i, hvor vigtigt det er, at vi er godt klædt på i mødet med andre faggrupper så vi kan stå stærkt som fagperson i forhold til den samlede indsats for Niels.
Jeg er bevidst om at jeg er drivkraften for og med Niels i hele indsatsen omkring ham.





26-01-2016
Tema:
”At kunne vente -og se hvad der sker”
Det er tirsdag eftermiddag og den sociale aktivitet er fiskespil. Her er vi alle samlet i en rundkreds, på gulvet er der lagt kort, der på tur skal fiskes op og vi skal sammen udføre eller sige det kortet viser.

Denne eftermiddag har Søren besøg af sin far, Henrik, der sidder med i rundkredsen sammen med Søren. Ved siden af Henrik sidder Marianne. Det er blevet Mariannes tur til at fiske et kort, hun fisker kortet "Jeg hedder... – hvad hedder du?” Da det bliver hendes tur til at spørge sin sidemand, som jo er Henrik, skæver hun genert til ham, jeg når lige at tænke: "Nu må vi gå videre for at ”redde” Marianne ud af den, for hende, lidt svære situation", men så sker det forunderlige, Marianne rykker sin kørestol lidt ud af rundkredsen og skråt bagfra får hun mod til at prikke far Henrik på skulderen.

Det krævede mod og overvindelse af Marianne –og i hendes blik oplever jeg at der er en stolthed over, at turde tage kontakte til far Henrik. Hvor var det godt jeg ventede.





26-01-2016
Tema:
”Sig det igen”….
Jeg tager ud på skolen for, at kører med Magnus hjem i skolebussen, ligesom vi gør hver dag. Jeg sidder ved siden Magnus i bussen. Han sidder og holder godt fast i sin talemaskine, som sidder rundt om maven på ham. Han holder fast i den med begge hænder, ligesom han ville gøre hvis det var en Gameboy han sad med i hånden.

Bussen begynder at kører. Jeg sidder og kigger på Magnus, som sidder og kigger ned på sin talemaskine. Magnus’ ene tommelfinger bevæger sig og trykker på feltet ”Hej, jeg hedder Magnus, hvad hedder du?”. Magnus kigger på mig for at få en respons, og jeg svarer tilbage ”Hej Magnus, jeg hedder Michelle”.
Magnus kigger nu ned på sin talemaskine igen uden den større ansigtsmimik, men trykker med det samme på et nyt felt med den anden tommelfinger ”Sig det igen” lyder det fra talemaskinen.
Han kigger på mig og jeg svarer ”Jeg hedder Michelle”. Han fjerner ikke sit blik fra mig, men hans tommelfinger igen trykker på talemaskinen ”Hej, jeg hedder Magnus, hvad hedder du?”.
Han holder stadigvæk blikket, og smiler. Jeg smiler tilbage og siger ”Jamen hej Magnus, jeg hedder Michelle”.
Et kort sekund går og jeg hører talemaskinen igen sige ”Sig det igen”. Jeg begynder at grine, kigger på Magnus og siger ”Nu er du da vidst fjollet, var. Jeg hedder da Michelle din spasmager”.
Magnus giver slip på talemaskinen, læner hovedet tilbage og griner højlydt og velfornøjet.
Resten af tiden bliver der stirret intenst ud af vinduet.

Jeg har efterfølgende tænkt over denne lille oplevelse jeg havde med Magnus der i bussen, og kan ikke lade hver med at tænke på, hvor vigtig kommunikationen er for vores hverdag sammen med børnene. Og kan heller ikke lade hver med at tænke på hvordan vores kommunikation og samvær lige blev løftet nogle niveauer op, ved hjælp af talemaskinen den dag.





12-03-2015
Tema:
Hovedet skal holdes, ja men det kan være svært!
Hanna tager sig en lille lur inden aftensmaden. Jeg vækker hende og hjælper hende til bords.

Stadigvæk træt, kigger hun på maden, som er en af hendes ynglings spiser, flutes med hvidløgssmør. Hun tager en mundfuld, falder lidt i staver, er stadigvæk ikke helt vågen endnu.

Hun tager sin lille blå serviet, krøller den sammen på bordet og ligger hovedet på den. Hviler sig i to min., og er så klar til at spise.

Resten af aftenen forløber fint med en frisk Hanna.





12-03-2015
Tema:
Morgenstund
Mette går glad og aktiv rundt i hele huset sammen med sin dyne. Hun er i gang med, at prøve de andre børns senge og har sin dyne med ind på hvert værelse hun besøger.

En kollega og jeg står og taler sammen om det vi ser. Mette bliver opmærksom på det og kommer hen til os med sin dyne. Gir' et langt kram med dynen og sig selv, hvorefter hun smilende med dynen går til sit værelse.





12-03-2015
Tema:
Aftentur
På vores aftentur går Aysel og jeg rundt på stier og veje omkring Camillehusene. Pludselig stopper Aysel op peger og siger en lyd. Jeg kigger rundt for, at se hvad det er hun vil fortælle mig.

Så går det op for mig, at hun peger på en bus, en "Habrik bus", den skolebus som hun kører med hver dag.

Jeg tolker, at hun vil fortælle mig at hun genkender bussen. Jeg siger "Ja det er sådan en bus du kører, i skole med hver dag. Vi taler lidt videre om, at kører i bus, Aysel kigger på mig, danser lidt rundt om sig selv, griner og går videre.





12-03-2015
Tema:
Sociale relationer
Bassim sider ved PC'en og spiller, kortspillet "Edderkoppen", sammen med mig. Han siger glade lyde og er meget aktiv og fokuseret på spillet.

Selma kommer og står, først ved siden af mig, og kigger på, så sætter hun sig på mit skød med fokus på, hvad Bassim laver på PC'en.

Jeg lægger mærke til, at de to har et fællesskab om spillet. Bassim vender sig ofte rundt og ser på Selma, mens han siger sine glade lyde og Selma respondere med at grine.

Selma bliver siddende i 6 min., hvilket er længe for hende, før hun går ind på sit værelse.





12-03-2015
Tema:
Monday, monday
Mandag morgen kommer jeg gående ned gennem haven, i mod mig kommer Lasse sammen med en voksen. De er på vej op til skolebussen.

Da vores veje krydser hinanden siger han, jovialt og en smule henkastede "Ja! så blev det mandag morgen"

Lidt overrasket, over denne "voksensætning" fra en dreng på 13 år, får jeg lidt famlende sagt "Ja! det er helt rigtigt det er blevet mandag".

I løbet af dagen tænkte jeg flere gange over, hvad det 10 sek. møde i haven, satte gang i af tanker hos mig. Tanker om min egen opmærksomhed i relationen, overvejelser over mulige svar, var det virkelig det bedste jeg kunne komme op med? Men også en stadig socialfaglig forundring og nysgerrighed på børnene og de unges livs og udfoldelsesmuligheder





03-03-2015
Tema:
Socialfaglig eftertanke
Da jeg en morgen kommer på arbejde, fortæller natmearbejderen mig at, Peter lige har været i bad, men han er lidt ked af det fordi hans cowboybukser "driller lidt".

Peter er ikke så glad for cowboybukser, han vil hellere have joggingbukser på, men en gang i mellem, når han skal til fest eller fødselsdag og være lidt mere festligt i tøjet får han cowboybukser på.

Jeg går ud til ham på badeværelset og spørger hvordan det går med bukserne. Peter svare, at der ikke er nogen bukser. Jeg spørger, om der ikke ligger nogen på hylden. De er blevet våde, svare han. Hvordan er de blevet det, spørger jeg. Det er fordi jeg har tørret vand op fra gulvet med dem, svare han. Hvordan kan det være du ikke har brugt håndklæder til at tørre op med, spørger jeg. Der er ikke nogen håndklæder i skuffen, svar han. Jeg kigger i skuffen som er fyldt med håndklæder. Peter smiler.

Oplevelser som den, giver stof til socialfaglig eftertanke, både i forhold til respekten for Peters selvbestemmelse i valget af det tøj han holder af at gå med, men også i forhold til det ansvar for omsorg der er for barnet for "dress code" i forskellige situationer.





03-02-2015
Tema:
socialtfagligt ansvar
Lisa kaster en køkkenrulleholder i en tilfældig retning og rammer en dreng, der sidder og spiser frokost. Han bliver ked af det, men får heldigvis ingen synlige mén.

Som medarbejder må vi selvfølgelig påtage os ansvar for hændelsen og straks tænke på, hvordan det kan undgå, at ske en anden gang.

Vi må have skærpet opmærksomhed på, at Lisa i perioder kaster med ting. Vi må have øget opmærksomhed på om det sker i særlige situationer, på bestemte tidspunkter, i forbindelse med særlige handlinger eller sprogbrug af voksne eller andre børn.
Vi må have øje for om Lisa i perioder opleves som søgende i sine omgivelser, efter ting der kan kastes med.





03-02-2015
Tema:
Forventninger!
”Det første, Jimmi siger da han kommer hjem fra skole er ”Du, jeg skal i svømmehallen med dig i dag”. Det er rigtigt og vi begynder at gøre os klar.

Under forberedelserne kommer der besked fra svømmehallen om, at svømmehallen ikke kan bruges i dag. ”Hvornår så”, spørger Jimmi? "Næste tirsdag", svarer jeg. Jeg kan tydeligt se skuffelsen hos ham.

Jeg ved, at han også er meget glad for, at være i karbad, så jeg foreslår ham, at han kan komme i et dejligt varmt karbad. Efter en tid kommer der et lavt ”ja”. Vi gør klar og da han ligger i det dejlige vand kan han igen smile.

På børnemødet om fredagen siger en medarbejder, ”.. og du var i svømmehallen i tirsdags”. Til det kommenterer Jimmi ”Desværre, næste tirsdag.”





03-02-2015
Tema:
Ønsket om at hjælpe!
”Det er morgen og jeg vækker Holger. Han er meget træt og har svært ved at vågne, men op kommer han. Han får tøj på, kommer til morgenborde og får sin havregrød.

Da jeg vil åbne et glas marmelade og ikke kan, vil han meget gerne hjælpe mig og forsøger, men da det ikke gir’ sig, tager han et stykke køkkenrulle og lægger om låget og forsøger så igen. Dette hjælper heller ikke.

Så tager han skrappere midler i brug. Han skælder den ud, ”Kan du så holde op!" Det får heller ikke låget til at give sig. Så prøver han om et lille kys kan hjælpe, men erkender til sidst, at han må opgive og giver mig glasset igen. Da jeg forsøger, åbner det sig. Det imponerer Holger meget og han at kommentere det med - ”dygtig”!





11-12-2014
Tema:
God afledning!
Yrsa sidder på sit værelse og slå sig på panden. Jeg går ind til hende og siger " du kan du kan i stedet holde mig i hånden." Det vil hun ikke. Derefter hjælper jeg hende op på hendes gå stol.

Vi går sammen ud i køkkenet hvor hun få lidt at drikke og nogle rosiner. Da hun har spist og drukket lidt, går hun med ”fuld fart” frem og tilbage mellem køkken og stue. Mellem hver tur tar` hun et par rosiner. Hun virker nu glad og fuld af energi.





11-12-2014
Tema:
Historiefortælling og nærvær!
Jeg læser historien om ”Lille søster kanin”, for 3 af de mindste drenge. Jeg kan mærke, at især den ene af drengene er glad for det. Han smiler hver gang jeg læser tæt ved hans øre og samtidig giver hans lille hånd et klem.





11-12-2014
Tema:
Stop trafikken!
Jeg synes livet er spændende. Jeg vil så meget og nå en masse. Mit arbejde er både spændende, interessant og har en masse udfordringer.

Som ledelse skal jeg gøre det bedste for de børn, unge, deres forældre og medarbejdere som hører til i Camillehusene.

Jeg vågner glad en morgenen, står op og tager af sted, men lige som jeg kommer kørende, skal en grågås over vejen, med sine mange små gæslinger. Jeg har ingen anden mulighed end at sætte mig tilbage i sædet, og se ud af bilens vindue. Se på de søde små gæslinger, der troligt følger, den voksne.

Jeg tænker ”Det er ledelse. For at gå forrest skal man være værd at gå efter. Man skal være troværdig, man skal kunne ”stoppe trafikken, om nødvendigt.”





11-12-2014
Tema:
På trods af det farlige!
Vi var på bakken. Hjemmefra havde Lars talt meget om at køre i radiobilerne. Om at støde sammen og køre ind i hinanden. Vel fremme bliver bilen meget nøje undersøgt.
Det tager lang tid. Sikkerhedsselen kommer med megen møje og besvær, på og turen kan begynde.

De andre køregæster har tålmodigt ventet på os. Vi støder ind i hinanden. Oskar griner og vi griner sammen. Turen stopper, men det er ikke nok. Oskar må flere gange fortælle bestyreren om oplevelsen i vognen. Inden vi går der fra kender både bestyreren og de øvrige gæster vores navne! Vi har både haft glæde og skabt glæde.





11-12-2014
Tema:
Lyd bliver til leg
Efter aftensmaden sænker roen og mørket sig i takt med mætheds-fornemmelsen hos børn og voksne,.
Det er tirsdag aften, hvor børnene har været til dans om eftermiddagen.

Oskar sidder ved det store køkkenbord og trommer med hånden i bordpladen. Det kunne være et tegn på kedsomhed, et ønske om en ny aktivitet?

Jeg tager i stedet, hans trommen til mig og siger ”hvem er det der banker”? For at tydeliggøre mine ord med handling, går jeg ud til hoveddøren, naturligvis forgæves!

Nu begynder Oskar at kombinere sin handling med min handling. Han finder ud af, at for hver gang han banker, råber jeg ”kom ind”.

Langsomt er der opstået en leg. En leg der samtidig understøtter Oskars handling. Andre voksne og børn deltager nu også i legen, hvor jeg render spidsrod fra den ene dør til den anden.

Da legen aftager og det er sengetid har alle fået sig et godt grin.





11-12-2014
Tema:
Sådan gør du!
Denne fortælling synliggør hvordan kontaktpersonen enkelt og klart på skrift guider kollegaer i at hjælpe, støtte og træne Anders omkring måltiderne.

Morgenmad: Anders vælger selv om han vil have havregrød eller boller til morgenmad. Du viser ham de to muligheder, og han peger på det han vil have. Hvis han vælger boller, skal han så vælge hvilket pålæg han
ønsker – ligeledes ved at pege.
Bollerne smøres og skæres i små stykker.

Husk medicin.

Hertil drikker han ca. en halv kande vand eller mælk. Han skal helst ikke have juice, da hans mave ikke så godt kan tåle det. Han kan godt lide juice og må selvfølgelig godt få det engang imellem, men husk at fortynd æblejuice med vand.
Han skal ikke drikke det før han skal ud og køre, da det kan fremkalde opkast.

Frokost: Anders får 8 ½ stk. rugbrød + frugt og dessert. Han er ikke kræsen, så alt slags pålæg kan bruges. Alle 8 ½ stk. lægges på en tallerken, og han vælger selv i hvilken rækkefølge han vil spise dem.

I weekender og andre fridage er det det samme. Lune retter er han også glad for.

Skal have ca. ½ kande væske.

Aftensmad: Anders skal have 1 stor portion, og derefter tilbydes 1 mere. Hvis han vil have mere, skal du opfordre ham til, at række dig tallerknen.
Hans mad skal skæres i små stykker. Kartofler skæres/moses med en gaffel. Kød som fx flæskesteg, lammekølle, oksesteg o. lign. må gerne grovblendes.
Han er ikke glad for salatblade og rå gulerødder. Kan godt lide agurker, tomater, oliven, fetaost.

Skal have ca. ½ kande væske. Husk medicin.

Mellemmåltider: Han er ikke kræsen, bare maden er skåret ud i små stykker.
Han bryder sig ikke om is, men er meget glad for alt
med jordbær. Chokolade og skumfiduser er han også glad for.

Venstre hånd skal han foreløbig have under bordet, da han ellers ikke kan koncentrere sig om enten at spise eller drikke, men vil gøre begge på samme tid. Han har dog venstre arm på bordet, hvis han skal holde på sin tallerken eller bare ligger den på bordet.

Han skal have vejledning, når han spiser og drikker. Vi skal hele tiden fortælle ham, hvad det er han skal og gerne må.

Støt ham i at tager en mundfuld mad - lægge sin ske/gaffel eller bare sænke hånden indtil han har tygget af munden osv.
Han skal lægge sit bestik, når han skal drikke.

Velbekomme!





11-12-2014
Tema:
At være konkret!
Jeg hjalp Dennis med at blive skiftet. Han lå på briksen på badeværelset. Han havde det godt og lå og snakkede om dyr.

Jeg begyndte at synge "Lille sorte kat, lille sorte kat. Hvor var du henne i nat? Jeg var ude at fange mus."

Så lavede jeg lidt om på sangen. Og sang "Lille dreng, lille dreng. Hvor var du henne i nat? – hvortil Dennis svarede: I min seng!





27-11-2014
Tema:
Jeg har et uheld
Det er sidst på aftenen, et par dage før jul.
Jeg skal lige lægge en trøje mere i Henriks kuffert. Han ligger i sin seng. Jeg står op på en stol for, at nå hans kuffert og uheldet vil, at jeg falder bagover. Der ligger jeg forskrækket og forslået.

Henrik sætter sig undrende op i sin seng og stirrer på mig. Jeg kommer langsomt på benene og sætter mig på hans sengekant for, at komme mig over chokket.

Min kollega har hørt rabalderet og kommer løbende for, at se om det er Henrik der er faldet ud af sengen. Jeg siger at jeg er ok til Henrik, at han blot kan lægge sig til at sove igen. Det gør han så.

Efter nytår er Henrik og jeg sammen på hans værelse. Vi skal rydde jul og nytårs pynt væk. Da jeg står op på hans seng for, at tage kassen til julepynt ned begynder han at grine. Han morer sig kongeligt. Måske mindes han mit fald nogen dage før jul.”





27-11-2014
Tema:
Handling ud fra valg
Markus er på sit værelse. Han sidder på sin legemadras på gulvet. Han vil høre musik. Han giver en urolig lyd og rokker med kroppen, er utålmodig. Jeg fortæller ham, at jeg vil sætte Safri-duo på. Jeg tænder for cd’en.

Markus siger fra ved, at bruge sin pivede utilfredse
lyd. Jeg siger, "Ok den vil du ikke høre. Så finder jeg en anden."

Nu har jeg fundet en anden. En cd med Mozart og jeg starter musikken. Markus laver igen sin pivede lyd. Jeg siger, "Det er heller ikke det du vil høre."

Så finder jeg cd med Grisen og fortæller Markus det
og starter cd’en. Nu begynder Markus at klappe og rokke frem og tilbage og til siden. Samtidig med at han griner. Jeg siger "Nå det er grisen du vil høre". Jeg går så ud og lader ham nyde sin musik.

Jeg er igen bekræftet i, at det er vigtigt at give Markus mulighed for valg. Jeg har erfaret, at han kan klare 3 valg. Herefter må den voksne tage en helt ny beslutning på hans vegne. Med sit kropssprog viser han
tydeligt, hvad det er han har interesse for
her og nu.





27-11-2014
Tema:
Fest for julens kommen
Der skal være fest. Jørgens mor og bror kommer for at være med. Flere gange har jeg fortalt Jørgen om programmet for dagen.

Først skal der danses om juletræet på gårdspladsen. Så spiser vi. Så kommer julemanden. Så skal vi juleklippe-hygge. Jørgen er glad og tålmodig i forhold til alle de ting der skal ske samtidig med, at mor og bror også er på besøg.

Efter maden peger Jørgen på adventskransen og spørger til adventsgave. Jeg siger nej – ikke i dag, det er om søndagen.Jørgen bliver meget vred og ulykkelig og jeg
finder frem til, at det ikke var tale om adventsgave, men han spurte til julemanden der ville komme med gave. Så alt ordner sig, da vi igen gennemgår programmet for aftenen. Vi får afklaret misforståelsen og der falder igen ro over situationen.





27-11-2014
Tema:
Forandring i systematikken!
For nogle af børnene, er det første dag i juleferien. Jeg hjælper Uffe i tøjet og sørger for morgenmad og medicin til ham.

Lige fra morgenstunden har han virket tilfreds nok med det hele, men pludselig efter han har fået børstet tænder, bliver han meget urolig.

Det undre mig, så jeg tænker "Har jeg husket boardmakerkort? Ja. Har jeg givet nok morgenmad? Ja, det mener jeg. Kan han have brug for at komme på toilettet? Nej. Pludselig kommer jeg på noget. Der mangler jo en bus på boardmakertavlen! Jeg fortæller Uffe at han har juleferie fra skole. Derfor er der ikke nogen bus.

Herefter finder han ro, det bliver tydeligt for mig, at det var den besked han manglede. Der var tale om et
brud på den almindelige hverdag og det havde gjort ham urolig.”





14-11-2014
Tema:
På eget initiativ!
”En aften klokken 20.45 kommer en af mine kolleger og siger at Lars er ved at går i bad.

Da jeg kommer ud på badeværelser til ham havde han
lukket op for vandet men havde ikke sat proppen i.
Han havde taget bukser, strømper og sko af og var i færd at tage blusen af. Han havde fået blusen over hoved og arbejdede ihærdigt med at få den af.

Selv om vi ikke havde talt sammen om, at han skulle i bad, anerkendte jeg ham selvfølgelig for hans indsats. Jeg sagde "Nå, du er ved at gøre klar til at komme i bad. Jeg satte proppen i, hjalp ham med at få blusen af og derefter at komme op i badekarret.”





14-11-2014
Tema:
Så – og forstod!
”Birgit kommunikerer blandt andet med boardmakerkort.
Hvor vi som oftest viser hende kortet, hvor den handling vi nu vil i gang signaleres.

Vi er nu sammen i køkkenet. Birgit siger ikke noget, men er pludselig væk. Jeg ser efter hvor hun er på vej hen. Hun er ved sin streamer, hvor dagens gøremål er signaleret med boardmakerkort.

Hun tager 3 af kortene. Jeg spørger hvad hun laver og ser, at det ene kort signalerer toiletbesøg.
Jeg spørger, om hun vil på toilettet. Hun stirrer straks den vej – og hun skulle på toilettet.

Jeg er glad på hendes vegne. Det er en lille sejr
for os begge, at hun selv ønsker at fortælle hvad hun vil og, at jeg er heldig at jeg så og forstod.”





13-11-2014
Tema:
Rammen må holdes!
Poul-erik er meget tålmodig og interesseret i sine nye boardmakerkort. Jeg introducerede ham til ”aktivitet 2” i dag, ”at lege alene”. Han valgte elefanten.

Til ”aktivitet 1” ”fællesaktivitet” valgte han ”put-i-kasse”. Det var han rigtig god til. ”Aktivitet 2” er
det lidt svært for ham, at tingene bliver lagt væk og at de ikke som sådan er hans og at han ikke bare må lege med tingene.

Jeg sagde, at jeg ikke ville skrive hans navn på elefanten, da den ikke er hans legetøj, men hører til boardmaker sytemet, at det er boardmaker systemets elefant – ja, hvad skal man sige!

Det var ok at jeg lagde elefanten væk. Og han kunne næsten ikke vente med at lege med de andre ting.
Ved sengetid blev han ked af det og havde svært ved at falde til ro. Vi skal nok være forberedt på, at det kommer til at tage noget tid før han helt har vænnet sig til systemet – og til at være tålmodig.

En anden dag synes han også, at det er meget svært, at han ikke bare kan lege med tingene der hører til kommunikationssystemet. Blev meget meget ked af det og vred. Han løb på strømpesokker, helt ud på vejen. Hvor han blev helt paf og vendte tilbage til mig.

Han havde nu en hel klar forventning om, at ”nu” måtte han lege med bilen, efter at han havde vist hvor utilfreds han var!

Jeg synes det er lidt hårdt – og har også lyst til bare at give ham tingene. Men jeg er sikker på, at det er vigtigt, at han forstår strukturen fra starten. Jeg ser, at han forstår handlingen. Nu udfordres han på sin tålmodighed, at måtte vente – og at det ikke lige går efter hans hoved.”





13-11-2014
Tema:
Vil gerne!
Det var en ganske almindelig eftermiddag i huset. Vi skulle læse historie. Et par af børnene sad i sofaen, to lå godt på en madras på gulvet.

Yrsa kører rundt på sin lille kontorstol. Hun er ikke meget for at holde i hånd eller kramme. Pludselig
stiler hun direkte hen til en medarbejder og standser foran hende.

Yrsa griber ud efter medarbejderen som tager hendes hænder. Yrsa rejser sig op fra sin kontorstol og drejer så hun kan sætte sig på madrassen på gulvet.

Det lykkes fint for hende og hun smiler og er tydelig meget glad. Jeg roser begejstret Yrsa. Hun har haft et behov, vist det, handlet på det og opnået hvad hun ville. At, være med i fællesskabet på madrassen. Resten af dagen synes jeg, at det var tydeligt, at hun var stolt af sig selv.”





12-11-2014
Tema:
Alle har forstand på kunst!
Jeg kommer ind i stuen. De 3 nye billeder er hængt op. Det ser rigtigt godt ud.
I stuen er der et par unge og en voksen. Jeg spørger, rettet til den voksne "Hvad er det nu, det billede forestiller?"
Svaret kommer med det sammen, fra en af de unge
der vender sig om og siger: "Operaen".
Jeg vender mig mod ham og ser hans smil. Han er glad over, at vide besked.
Da jeg går, kribler glæden i mig. Drengen vidste
godt, at det var Operaen. Blandt os kollegaer har vi haft mange snakke, om børnene har glæde af kunst, om
de får noget ud af det? Og selvfølgeligt gør de det!”





Camillehusene Hus 7, 9 og 13   -   Bank-Mikkelsens Vej 13   -   2820 Gentofte   -   Tlf. 39 98 44 00   -   Fax 39 98 44 15   -   camillehusene@gentofte.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel