Til forsiden





Nyeste debatindlæg


11-05-2011 11:02
Velkommen
webmaster

 

Camillehusene

- Et godt sted for børn og unge

De børn og unge som bor i Camillehusene har mange varige funktionsnedsættelser såvel fysiske som mentale inklusive autistiske problemstillinger.

Med fortællinger fra vores hverdag sammen med børnene og de unge ønsker vi at give indblik i, hvordan vi i dagligdagen med børnene og de unge gennem en kultur med Værdier, Kerneydelser, Vejledninger og Politikker skaber sammenhæng i en
kompleksitet af opgaver.

Baggrund

Børn med funktionsnedsættelser

Børnene og de unge har hjerneskader og fejl på kromosomer der er årsag til, at de har ind til flere funktionsnedsættelser. Som oftest mestrer de ikke verbal tale. For at kommunikere med sine omgivelser er de afhængige af, at benytte mange forskellige udtryk og kommunikative hjælpemidler. Mange har fysiske funktionsnedsættelser og benytter kørestol og andre hjælpemidler. Funktionsnedsættelserne er også, at være blind, døv, angst og utryg. Alt sammen noget der giver barnet og den unge behov for en stor grad af planlagte retningslinjer, hele døgnet.


Camillehusenes værdier

Børnene og unge bor en stor del af deres barndom og ungdom i Camillehusene. De får hjælp, træning og støttes fra medarbejdere, der ønsker at gøre sit ypperste og sikre en planlægning, så den enkelte medarbejder kan udføre sit arbejde ud fra Camillehusenes værdier, kerneydelser og vejledninger.

Forældrenes valg - for og imod
Når forældre vælger, at deres barn skal bo i Camillehusene er der altid gjort mange overvejelser for og i mod. Vi mener, at forældrene viser en stor kærlighed og vil sit barns bedste når de vil benytte sig af de muligheder der åbner sig for barnet, når barnet kan bo i Camillehusene.

Nye muligheder for familierne
Efter anbringelsen i Camillehusene har mange forældre fortalt hvordan det i deres familier har åbnet nye muligheder. Dels for øvrige børn i familien, dels for deres eget forhold og især kan de se, at deres barn trives i det fællesskab, Camillehusene tilbyder.

Både og - i stedet for et enten eller
I Camillehusene skal vi gøre alt hvad vi kan for at matche de behov barnet eller den unge har. Vi skal være et reelt supplement. Vi mener, at Danmark skal have et både og - istedet for et enten eller, når der vælges socialtfagligt døgntilbud til børn og unge.

Træf et godt valg - tegn et abonnement
Vi håber fortællingerne vil giver indblik og vise en sammenhæng mellem oplevelser og Camillehusenes værdier, kerneydelser og vejledninger.
Vi viser mod ved at skrive fortællingerne og synes, at du gør et godt valg ved at læse dem.

Prisen for 1 års abonnement er kr. 89.
Klik her for at tegne et abonnement.

På forhånd tak for alle de gode debatter og indlæg som I vil sende til os.

 

Unikke øjeblikke
Hver dag oplever vi unikke øjeblikke. Vi deler dem med hinanden. Som oftest griner vi sammen, men vi kender også til at være triste, bedrøvede og ulykkelige.

Hovedet skal holdes
For de fleste af os er det, at vores hoved holder sig selv og vi har benene nede ad en almindelighed, der ikke giver os nogen som helst anledning til at tænke særligt over det. Sådan er det ikke for alle! Vi kender børn og unge for hvem det hver dag, er en særlig og krævende opgave at rette sig op, se ud i verden - og give sit besyv med.

Først og fremmest børn og unge
Nogen siger usædvanlige børn og unge om dem, andre - at de er børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. I Camillehusene er de Åse, Hans, Eva og Jens, og de er først og fremmest børn og unge. Det vil vi fortælle om.

Fortællinger med indsigt
Fortællingerne giver indsigt i de mange oplevelser børn og unge har i et bo tilbud der har åbent 24 timer i døgnet, årets 365 dage.
Camillehusene er et offentligt tilbud, som drives af Gentofte Kommune og som tilbyder pladser til børn og unge fra alle landets kommuner.

Fortællinger i et fagligt perspektiv
Med fortællingerne fra vores hverdag ønsker vi at debattere fordi vi mener, at det vil være gensidigt berigende. Vores fortællinger er sat relevant i sammenhæng med de kerneydelser og vejledning, der gælder for Camillehusene. Vil du have mulighed for at følge vores arbejde, blive klog på en del af vores fælles samtid og debattere med os, så se under medlemsskab.

'Det letteste - er det sværeste'
Det kan forekomme lige til, at skrive om sine oplevelser fra hverdagen.
Ved radio- og TV manden Otto Leisners død 18. august 2008 blev der om hans umiddelbare lette tilgang til sit arbejde sagt ”Det letteste - er det sværeste”. Sådan synes vi det er at skrive om vores arbejde. Det, at du har deltaget i en oplevelse, en situation eller en hændelse giver en selvfølgelig intensiteten som det ikke er givet at alle andre kan forstå. Derfor er det en udfordring, at få hændelsen skrevet og sat i forhold til noget.



Camillehusene Hus 7, 9 og 13 - Bank-Mikkelsens Vej 13 - 2820 Gentofte - Tlf. 39 98 44 00 - Fax 39 98 44 15 - camillehusene@gentofte.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel